Seneste nyt: 31. marts, 2007

2007-03-31

Alt går fortsat godt. Sophia og Louise hygger sig stadig med babysvømning, mødregruppe, sutter & salmer, og så videre, og jeg er godt på vej til at blive Heidegger ekspert ;-)

Så man kan sige, at der foregår en ganske fornuftig progression på alle punkter.

Sidste søndag (25. marts) var i øvrigt en stor dag i Sophias liv - hun var for første gang med mor og far til Lyngby kamp - en træningskamp mod B93 som Lyngby vandt med 6-0!

Babysvømningen går stadig fint, og hun accepterer efterhånden at få hovedet under vand uden at brokke sig højlydt bagefter. Menuen er også blevet udvidet - den seneste uge har, foruden modermælk, vælling og majsgrød, også budt på kartoffelmos og pære/fersken-mos.

Og så lidt om mig selv. I torsdags afsluttede vi læsningen af Sein und Zeit i Hermeneutisk Fænomenologi. Resten af forelæsningerne baserer sig i højere grad på Gadamers Wahrheit und Metode. Det er et yderst inspirerende fag, på trods af det noget abstrakte fagområde, og jeg er lige ved at overveje en ændring af min kandidatafhandling, så Heideggers Dasein-analytik i et eller andet omfang kan inddrages.. Det går overvejelserne på i øjeblikket.

I morgen skal Louise og jeg med min gamle ven Jakob til koncert i Falkonersalen - Loreena McKennit, på hendes første turne i vist nok 8 år. Det bliver stort! Og nogle timer forinden er der jo så sæsonpremiere for Lyngby i 1. divison - kl. 13 i Ølstykke.

Det var den korte opdatering. Se billeder for yderligere info :)


Sophia til Lyngby kamp
Sophia bag rattet
Babysvømning
Sophia med mormor og bedstefar
Sophia m. far

© 1997-2007 Thomas Frandzen. All rights reserved.