2008-07-30
Mandag 14. juli - endnu en "transportdag", da overnatningen i Berlin best var til for at dele køreturen lidt op. Natten på Hotel Otto var forløbet nogenlunde, omend Sophia kun ville sove de første par timer i sin egen seng.
Ved 9-tiden mødtes vi alle og nød den fremragende morgenmadsbuffet på hotellets syvende etage. Den er ikke voldsom stor, som det kendes fra nogle hoteller, men indeholder til gengæld en række meget lækre og lidt specielle retter. Man kan både indtage en tradtionel gang croissant og kaffe, men der er også mulighed for pandekage med laks og champagne, hvis lysten er mere til den slags. Efter morgenmaden tog Bente og Erik afsted for at prøve en sejltur på Spree, noget som Louise og jeg har gjort to gange tidligere, og varmt kan anbefale. Imens pakkede vi bilen, så vi kunne checke ud ved 11-tiden. Og så gik Louise, Sophie og jeg ellers bare rundt og så på området og dets liv og butikker i de næste 3 timers tid; bl.a. spiste vi ved 12-tiden noget lækker pizza og pasta i en filial af den tyske trendy indrettede italiensk-inspirerede kæde Vapiano på Ausburgerstraße ved Bretscheidplatz og Kurfürstendam. Kl. 14 forlod vi igen Berlin for denne gang, men det varer næppe flere år inden vi er tilbage.
For at undgå for meget monoton motorvejskørsel, valgte vi at køre sydpå af landvej 96 (Berlinerstraße) i stedet for ad den nærliggende motorvej E36. Det førte os bl.a gennem Baruth og forbi smukke solsikkemarker, før vi i Luckau (efter en mindre detour den forkerte vej) kørte lidt østpå til Lübbenau i det smukke Spreewald. Spreewald er, i Tyskland i det mindste, kendt vidt og bredt for sine syltede argurker i utallige smagsvarianter – og for peberrod i næsten lige så mange udgaver (bl.a.
med ribs, og med sandorn!). I øvrigt er hele området gennemboret af floder og kanaler, som trænger mange turister til om sommeren, mest tyskere og polakker. Lübbenau er på sin vis en charmerende lille by, med sin kanohavn og mange agurkeboder, men lidt for meget af en turistby for min smag. Vi kiggede lidt på ”havnen” og fik en vaffel og kaffe inden vi tog videre.
Klokken var nu over 17, og vi ville gerne nå Dresden i rimelig tid. Fra Lübbenau gik turen derfor direkte videre af motorvejen, og ca. 18:30 ankom vi til vores hotel, Privat Hotel Nichtraucher, på Fortstraße i et villakvarter i udkanten af selve byen (mellem Äußere Neustadt og Radeberger Vorstadt). Hotellet ligger i en gammel villa, som dog blev næsten genopbygget fra bunden i 1998. Området er meget stille, og værelserne pæne omend lidt små. Hotellet har sin egen lille restaurant med et rimelig udvalg af retter; selve maden er, så vidt vi oplevede det, af god kvalitet. Denne første aften i byen blev vi på hotellet og spiste på dets restaurant, hvor jeg havde fornøjelsen af nogle lækre svinemedallioner med friske svampe – altid et hit i Østtyskland på denne årstid.