2007-07-15

Planen for dagen var at slappe af, se den berømte Burg Eltz, og så spendere eftermiddagen i Cochem. Turen til Eltz tog noget længere end planlagt, men var også en stor oplevelse.

Torsdag 21. juni

Vi kom afsted ved 11-tiden, efter at have benyttet hotellets morgenmads- og poolfaciliteter. Vejret var for engangs skyld regnfuldt, men friskt og ikke alt for dårligt. Vi kørte langs den nordre flodbred, forbi Treis-Karden til byen Müden, hvor vi fulgte skiltningen mod Burg Eltz op ad skråningen. Det skulle sig sig, at den *rigtige* vej for os, havde været at fortsætte lige ud.

Efter lidt kørsel ind i landet nåede vi et T-kryds med en to modstridende skilte mod Burg Eltz. Det ene, viste et par folk med vandrestave og fortalte at der var 1,6km til Burg Eltz. Det andet, som viste P+R, meddelte os, at turen i bil var 18km!! På samme stander var et skilt som markerede at vandreturen skrånede op til 30% og ikke kunne tages med stok, rullestol eller barnevogn! Så utilgængeligt er altså slottet, at det, selvom vi kun var halvanden kilometer derfra, måtte køre en omvej på 18km for at nå slottet i bil.

Følgeligt kørte vi turen nordom, over Möntenich, Pillig, Münstermaifeld (med dens imponerende gotiske kirketårn) og Wierschem, indtil vi nåede slottets parkeringsplads 12:15. Selv herfra er det umuligt at se Burg Eltz, som ligger godt gemt bag skove og bjerge. Vi en shuttle-bus det sidste stykke, og kl. 12:25 mødte et fantastisk syn os. Burg Eltz på dets piedestal, i den frodigste bjergdal, omgivet af skove og klipper, og med en lille bæk løbende dybt under det. Det er ikke for ingenting, at turistbøgerne beskriver det som prototypen på et eventyrslot.

Slottet har været i den samme families eje siden omkring år 1000; den nuværede ejer Greve Karl von und zu Eltz er således den 33de generation af Huset Eltz. Borgen er aldrig blevet indtaget - og er således blandt de mest autentiske af gamle slotte idag. De fleste af bygningerne er i dag museum, restaurant og souvenirboder, men en lille del bruges efter sigende til beboelse af en gren af grevefamilien. Vi gik alle med på en ren tysksproget tur i de flotte og historisk "korrekte" gemakker. Det var lærerigt, og historisk mere spændende en turen på Reichsburg i Cochem nogle dage før. Til gengæld måtte man ikke tage billeder på selve slottet, og det er tydeligt at ejerne forsøger at få så mange penge ud af turisterne som muligt. Der er Cochem dog noget mere afslappede. Men Burg Eltz er så unikt og fantastisk et sted, at man gladeligt betaler euro for parkering, euro for rundtur, euro for at købe de billeder man ikke selv på tage, og euro for bistroens ganske ligegyldige mad, som vi have "fornøjelsen" af at indtage bagefter. Her blev Sophia iøvrigt lidt af en mediestjerne da en gruppe af japanske turister alle MÅTTE have adskillige billeder af hende til albummet.

Vi kørte tilbage til Cochem, igen langs floden, men denne gang via Moselkern, som er den by hvorfra man *normalt* vil dreje op til Burg Eltz når man kommer fra flodlejet. Bente satte vi af i selve Cochem, resten af os kørte tilbage til hotellet, hvor Louise skulle have lidt tørt tøj på, efter at Sophia havde fundet det belejligt at vælte Cola ud over det hun i forvejen havde på. Derefter gik Louise og Sophia over broen til Cochem for at holde Bente med selskab, mens Erik og jeg tog på rundvisning i byens historiske sennepsmølle.

Og dog - rundvisning og rundvisning - den 30 minutter lange seance foregik i ét lille lokale. Til gengæld fik vi minutiøst gennemgået sennepens og sennepsmøllens historie, samt hvorfor denne gammeldags metode laver klart overlegen sennep. Efter at have prøvesmagt den, er jeg tilbøjelig til at give mølleren ret. Besøget på "møllen" var ret interessant, og kan anbefales til alle som er interesseret i mad og, måske særligt, i krydderier. Jeg et par krukker sennep med hjem.

Vi gik nu ned i sennepsmøllens "kælder", Weingut H.H. Hieronimi, hvor vi de næste 45 minutter prøvede nogle af egnens allerbedste hvidvine. Derefter tog vi den lille færge fra hotellet tværs over Mosel, og mødtes med pigerne ud for Burg Hotel. Efter et lille gik på butikkerne inden lukke tid, besøgte vi nu restauranten på nævnte hotel. Det var en af de bedre madoplevelser - men også en af de dyrere - på turen. Snegle, lækkert oksekød, superb vin, med videre, stod på menuen, og vi sad på balkonen med udsigt over floden og til vores eget hotel.

Ved 21-tiden gik vi igen over Mosel Brücke, for at overnatte på Hotel Brixiade for sidste gang på denne tur.

Tysklandstur 2007 (16/6-23/6) Celle (dag 1) - Braunschweig - Wolfenbüttel - Goslar (dag 2) - Cochem og Reichsburg (dag 3) - Grevensburg og Bernkastel (dag 4) - Trier (dag 5) - Burg Eltz og Cochem (dag 6) - Koblenz og Attendorn (dag 7) - Minden og hjemad (dag 8)