2006-10-11

Jeg læste i går en ganske fascinerende bog om Struensees fald og henrettelse i 1772. Titlen var Dødens Teater, forfattet af Harald Langberg

Bogen er ikke ny - den er fra 1971, men jeg har aldrig været så velbevandret i lige den del af Danmarkshistorien, og fornylig fandt jeg ud af, at en af deltagerne i "paladskuppet" var en af mine (ret) fjerne slægtninge, den senere statsminister Hans Heinrich Eickstedt.

Langberg beskriver, i nogen detaljer, forløbet fra Struensees arrestation om morgenen 17. januar, 1772, til hans og vennen Enevold Brandts henrettelse den 28. april samme år. Han giver os en kort baggrundsskildring af begivenhederne op til, og en lille epilog med fokus på Enkehertuginden af Augustenborg, Louise Augusta. Louise Augusta var barn af Caroline Mathilde, måske med Struensee, omend Kong Christian accepterede barnet som sit eget.

Langberg maler hele vejen igennem billedet et dramatisk og meget lidt objektivt billede af begivenhederne. Struensee og Caroline Mathilde ses nærmest som landets potentielle frelsere, mens kupmagerne, med Eichstedt som eneste undtagelse, beskrives som magtsyge fjolser med forskellige egeninteresser i Struensees fald. Og det er bogens fejl - Langberg går så langt for at ændre billedet af Struensee og Dronningen, at det bliver utroværdigt.

Til gengæld er det smaddergod læsning til en kold vinteraften, hvor fortællingen om sex, sindsyge, intriger og den endelige henrettelse af de to grever nok skal fastholde ens opmærksomhed i de 128 rimelig velskrevne sider, bogen fylder.

Mere om selve de historiske begivenheder, kan læses på Wikipedia - interessant nok, syntes den engelske udgave faktisk at være langt mere omfattende end den danske, må netop dette område. Måske fordi Caroline Mathilde var søster til England konge George III. Læs om Struensee her.