2008-08-22
Tirsdag 15. juli - første dag i Dresden - hvor vi faktisk fik set hele byen, dog i en ret komprimeret form
Vi startede ved 9-tiden med hotellets lidt for sunde morgenmad - det er virkelig ikke hvad man er vant til, på tyske hoteller. Derefter købte vi, i receptionen, to familiebilletter til byens offentlige transportsystem, hvilket absolut kan anbefales, da prisen er lav og transportsystemet er ganske effektivt.
Ca. 10 gik forlod vi hotellet - vejret var fremragende - og gik ned af Forststrasse til den øst-vestgående hovedvej på den nordlige side af floden, Bautzner Strasse. Herfra tog vi sporvogn 11 ind over Albert Platz, forbi Bahnhof Neustadt og over Marienbrücke til det centrale stoppested i den gamle by, Postplatz, i umiddelbart nærhed af Dresden skuespilhus, Altmarkt og det berømte Zwinger-palads.
Ved siden af sporvognsholdepladsen afgår også nogle af de sightseeingture i dobbeltdækkerbuser, som der kører en del af om sommeren. Vi besluttede os for at tage afgangen kl. 11:30 - som var med både tysk og engelsksproget guide - og brugte tiden indtil da på at beundre den flotte gård i Zwinger-paladset, og efterfølgende nyde en kold drink på Café Möbius umiddelbart overfor. Kl. 11:30 gik vi om bord i dobbeltdækkerbussen på Wilsdruffer Strasse, og de næste X timer tilbragte vi med at køre rundt i og omkring centrum af Dresden, afbrudt af et stop på et kvarter ved Pfunds Mejeri, "Det smukkeste mejeri i verden", på Bautzner Strasse (næsten tilbage ved vores hotel), kendt for sine malede klinker og gode mælk, men også lidt af en turistfælde. Her kan man bl.a. købe badechokolade(!), forskellige mælk og ost - og en smagsprøve på et glas mælk for €1. I nabobutikken ligger iøvrigt en Senfladen (Sennepslade) - en forretning som stort set udelukkende sælger sennep i hundredevis af afskygninger. F.eks. en sennep med ingefær, en Trabant Sennep (alm. sennep men petroleumsfarvet!), og mange andre.
Herfra kørte vi tilbage mod centrum, rundt i den sydlige del af byen, ud langs byens store park hvor bl.a. Dynamo Dresden har deres stadion, og hvor Volkswagens berømte Gläserne Manufaktur (gennemsigtige fabrik) ligger. På sidstnævnte håndsamles den luksuriøse Volkswagen Phaeton i smukke omgivelser, og det er muligt at besøge fabrikken og samlehallerne efter forudgående aftale - hvad vi desværre ikke havde. Herfra videre til den østlige bydel/forstad Blasewitz, udødeliggjort i Frederich Schillers "Wallenstein", kendt for broen Blaues Wunder (egentlig Loschwitzer Brücke) og også stedet hvor Martin Andersen Nexø tilbragte de sidste år af sit liv. Vi kørte over broen til Loschwitz, en spændende lille bydel som præges af de bratte skråninger som her ligger på nordsiden af Elben, rundt om en karré, tilbage over broen, og ad Käthe-Kollwitz-Ufer langs floden tilbage til centrum. På vejen stoppede bussen i 3-4 minutter, så vi kunne nyde udsigten og få historien om de tre palæer som ligger ved siden af hinanden på nordsiden af floden, Schloss Albrechtsberg, Lingnerschloss og Schloss Eckberg. Mere om dem senere.
Vel tilbage i bymidten blev vi sat af på Wilsdruffer Strasse, og traskede herfra ned til Altmarkt, hvor vi fandt en café og nød lidt frokost.
XXXXX
Efter frokosten gik vi over Altmarkt til byens imponerende vartegn Frauenkirche, der som så mange andre tyske kirker blev fuldstændig ødelagt under anden verdenskrig. Kirken blev oprindeligt bygget fra 1728 til 1743, men blev ødelagt under bombardementerne i 1945 (eller rettere *efter*, da den i første omgang overlevede bomberne, men kollapsede på grund af skaderne og den ekstreme varme to dage efter). Først i 1993 begyndte genopbygningen, og i år 2000 fremstod kirken så nogenlunde som den havde gjort det 60 år før. Og kirken *er* imponerende. Ingen tvivl om det.
Efter at have beundret selve kirken i 10 minutter, besluttede Louise og jeg os for at tage op i kuplen, mens Bente, Erik og Sophia hyggede sig nede på pladsen. I dag er det muligt at tage en elevator de første 24 meter op, hvorefter man bestiger en smal trappe og, derefter, følger en spiralrampe op langs siden af selve kuplen (stigningsprocent: 14). Til sidst en lille trappe mere, før man når udsigtsplatformen på toppen af kuplen, i 67 meters højde. Det kan være en halv-hård tur at komme derop, men udsigten *er* fremragende, og så er det også lidt en oplevelse i sig selv at se den genopbyggede kuppel indefra. Udsigten gav også et fint indblik i hvor meget genopbygning der stadig er i gang i Dresden. På pladsen foran kirken kunne vi således kun se de fine facader, caféer, osv., men fra udsigtpunktet kunne vi se de store byggepladser umiddelbart bag de smukke pladser og bygninger.
Efter at have nydt vind, vejr og view fra toppen af Frauenkirche gik vi de 67 meter ned igen (ingen elevator på nedturen) og mødte de tre andre på/ved en status på pladsen foran kirken (An der Frauenkirche). Herfra gik vi ned af Salzgasse, langs siden af Dresdens (og vistnok også delstaten Sachsens) hovedpolitistation på Schiessgasse, op ad Tzschimerplatz og til venstre ad Brühlscher Garten og Brühlsche Terasse, langs de fine palæer og udsigten over floden. På Hilton-hotellets Cafe Vis-á-vis satte vi os og nød lidt jordbær, iskaffe, m.v. mens vi betragtede trafikken på Elben. Det fik vi en halv times tid til at gå med, og så gik turen i retning af hotellet hvor vi tænkte at tage et lille hvil inden middagen.
Vi gik over Augustusbrücke til Neustädter Markt, hvorfra Bente og Erik tog en sporvogn til Bahnhof Neustadt, og derfra retur til hotellet. Louise, Sophia og jeg gik op af den faktisk ganske hyggelige Hauptstrasse, som er den centrale gågade i den nyere bydel. Der er masser af forretninger, cafeer og liv på denne gade, som ikke alle steder er lige køn, men som til gengæld har en charmerende allé med bænken i midten, hvilket præger stemningen på gaden. På Hauptstrasse fandt vi iøvrigt et rigtig godt tilbud på *gode* vådservietter til Sophia i den lokale Rossman! For enden af Hauptstrasse ligger Jorge-Gomondai-Platz, en forholdsvis nyanlagt plads med springvand i selve belægningen, opkaldt efter et offer for et racistisk overfald i 1991. Videre til Albertplatz, hvorfra vi tog en sporvogn tilbage til Forststrasse og til hotellet.
På hjemvejen havde vi bemærket at der lå en tilsyneladende hyggelig lille italiensk restaurant, Ristorante Pizzeria Medici, på hjørnet af Forststrasse og Bautznerstrasse, så her gik vi ned efter halvanden times afslapning, og nød en ganske glimrende middag på den udendørs terrasse. Restauranten udmærkede sig ved at være fuldstændig uturistet, og tilmed med ægte italiensk servering, og maden både mad og pris var ganske acceptabel. Ved 21-tiden var jeg udmattet, så der gik S og jeg i seng - de andre nød vist en kop kaffe + ? i hotellets hyggelige gårdhave.
