2007-09-09
I går fik vi taget en serie billeder af Sophia i Lyngby Storcenter. Vi fik nogle af dem fremkaldt, men fik dem alle med på en CD. Her er nogle af dem - efter ønske fra mange af jer :-)
Sophia var i øvrigt væk fra sin mor og far i hele elleve timer i går(!) - vistnok det længste udover bryllupsnatten. Men hun klarede det fint i selskab med Morfar, Bonusmormor Pia og Pias familie i Ringsted. Som min Bedstemor siger - hun er en rigtig selskabspapegøje.
Louise og jeg benyttede eftermiddagen til at ordne forskellige ting herhjemme, mens aftenen blev tilbragt i København, bl.a. på Det Ny Teater hvor vi overværede forpremieren på musicalen Chicago. Mere om det i en anmeldelse her på sitet, senere.