2007-07-03

Planen var denne dag at køre til den gamle kejserby Trier nær grænsen til Luxembourg. Undervejs faldt vi dog over så mange små charmerende steder langs Mosel, at vi hurtigt opgav Trier og besluttede os for at tage det stille og roligt langs floden i stedet.

Tirsdag 19. juni

Vi kom afsted ved 10:30-tiden, og kørte af hovedvejen B49 over Ernst og den smukke lille by Beilstein. Efter 40 minutters adstadig kørsel med et enkelt stop, nåede vi byen Ediger, kendt for de nærliggende vinmarker på Calmont, som efter sigende er verdens stejleste. Vi nøjedes dog med at besigtige den smukke lille kirke St. Martin, som ifølge de lokale meldinger er verdenskendt for dens 60 meter høje tårn. Vi havde nu aldrig hørt om den før, og det var også så som så med turister. Men flot var den da, og udsigten fra kirkegården var eminent.

Vi fortsatte via bl.a. Sankt Aldegund, Bullay og Zell, indtil vi ca 11:45 nåede Traben-Trarbach, en af de lidt større byer på Mosel.På vejen langs floden havde vi set en borgruin over byen, og vi besluttede os for at besøge den. Efter et kvarters kørsel af stejle bjergveje nåede vi endelig borgen, som viste sig at være resterne af Grevensburg, grundlagt i 1350. Franskmændende sprang det hele i luften i 1734, og kun en meget lille del af det oprindelige borgkompleks er tilbage. Til gengæld er der en lille restaurant, med helt fantastisk udsigt over det nærliggende område, og her satte vi os og fik lidt frokost; jeg smagte tilmed et glas af den lokale Traben-Trarbacher Riesling fra Weingut Harald Peifer (husets billigste...).

Vi blev her en times tid, og nød maden, det gode vejr og ikke mindst udsigten, og kørte herefter over Wolf og Kröv til Urzig, hvor vi brugte en lille halv time på at finde byens primære seværdighed, det ældste solur på Mosel. Til sidst fandt vi, efter at have spurgt en af de lokale om hjælp, ud af, at vi allerede havde set soluret, som viste sig at være en stor ramme med en markør, hugget og malet ind i klippen på flodvejen lige før vi nåede Urzig. Vi havde ikke tænkt nærmere over det da vi kørte forbi det, men dét var altså dét. Så vi kørte tilbage og kiggede nærmere på det.

Klokken var nu blevet tre, og vi vendte bilen på sidste planlagte stop på dagens tur, turistmagneten Bernkastel-Kues lidt længere nede af floden. Vi besluttede os for at besøge byens flotte borgruin, Landshut, først, så vi kunne slappe af nede i byen efterfølgende. Vi kørte op til borgen, parkerede næsten lige ved siden af, men måtte en mindre vandretur *ned* af bjerget først, grundet pigernes fejllæsning af de lokale skilte! Det resulterede i, at vi var godt og grundigt udmattede da vi endelig kunne sætte os ind på borgen og nyde et glas iskaffe eller andet koldt. Selve borgen er fra det 14. århundrede, og noget bedre bevaret end eksempelvis Grevensburg. Således er borggården og enkelte tårne intakte. Vi nøjedes med at slappe af og indsnuse stemningen, og kiggede således ikke ind i de få åbne gemakker.

Kvart i fem nåede vi ned til selve Bernkastel-Kues, hvor vi parkede bilen ved floden og gik ind til byens gamle velbevarede - og turistoverrendte - centrum. Byen er utrolig køn, og der er mange små sjove butikker, så det forstås det er sådan en turistmagnet. Dog har turismen ødelagt lidt af byens charme, så den udover at være køn, fremstår forholdsvis uinteressant. Men som sagt, der er masser af små hyggelige butikker og gader, så pigerne shoppede rundt i en times tid, mens Erik og jeg fandt et centralt beliggenhed vandsted at hvilede fødder og slukke tørsten.

Kl. 19 forlod vi igen byen, via en Edeka købmand i udkanten af Kues. Vi fulgte flodvejen tilbage over Urzig, men besluttede i Kröv at tage landevejen over Mosels bakkede landskab tilbage til Cochem. Det resulterede i nogle fantastisk smukke scenerier, men også en større omvej, da vi efter noget kørsel ind i land, fanddt ud af, at den direkte hovedvej B49 fra spærret i retning af Alf og Cochem. Og så blev turen til Cochem lige 20km længere, over Kinderbeuern, Wispelt, Lutzerath, Gevenich og Faid, til vi nåede Cochem klokken ca. 21. Hotellet havde ekstraordinært lukket buffeten allerede kl. 20:30 denne dag, og vi var da også de eneste gæster i restauranten, formentlig på grund af det ganske talentløse lille band som stod i receptionen og spillede 80er og 90er pop. Vores faste tjenere var dog helt fantastiske, og barchefen forsvandt straks ud i køkkenet for at se hvad de kunne skrabe sammen til os. Det resulterede i en glimrende tre-retters menu serveret for os af tre tjenere, hvis eneste opgave denne aften tilsyneladende var at opvarte os. Det er service! Efter en hård dag gik vi i seng ved 22:30-tiden.

Tysklandstur 2007 (16/6-23/6) Celle (dag 1) - Braunschweig - Wolfenbüttel - Goslar (dag 2) - Cochem og Reichsburg (dag 3) - Grevensburg og Bernkastel (dag 4) - Trier (dag 5) - Burg Eltz og Cochem (dag 6) - Koblenz og Attendorn (dag 7) - Minden og hjemad (dag 8)