2006-08-22

Det som efterhånden er blevet vores årligt tilbagevendende tur til Tyskland, gik i år til et udvalg af Nordtyske byer.

Vi forlod Lyngby kl. 8, onsdag 12. juli og ankom, via Rødby-Puttgarden færgen, helskindede i Lübeck ved 12:30-tiden. Efter en smule forvirring angående trafikforholdene ved den berømte byport Holstentor fandt vi vores hotel, Ringholtel Jensen am Tor, på An Der Obertrave lige ned til Trave-floden.

Vi fik vores værelser, stillede vores bagage, og kørte så bilen til hotellets reserverede pladser 3-4 minutters gang derfra, i Parkhaus am Holstentor. Dernæst gik vi tilbage mod broen ved Holstentor, og stødte her på Salzspeicher, et noget særpræget tøjmagasin. Salzspeicher er 6 sammenhængende pakhuse fra 15-1600-tallet, det ældste fra 1579, overfor Holstentor. De blev oprindeligt brugt til opmagasinering af salt, men under 2. verdenskrigs bombardementer søgte et tøjhus ly i magasinet - og er blevet der lige siden. Butikken er i to etager, og har bevaret en stor del af den gamle pakhusstemning. Det fungerer samtidig som en slags museum, med diverse informationstavler og dekorationer rundt omkring i bygningen. Det kan anbefales såvel af historiske som af modemæssige årsager.

Vi fortsatte over broen, og op af Holstenstrasse, men blev hurtigt afsporede da vi så den lille restaurant Lübecker Hanse lidt nede af sidegaden Kolk. Restauranten har en hyggelig kroagtig stemning, med et pænt udvalg af regionale specialiteter, både hvad angår svinekød og fisk. Betjeningen var, som i øvrigt de fleste steder på vores tur, kompetent, venlig og imødekommende.

Efter en times tid på restauranten fortsatte vi ned af Kolk, forbi Dukketeatermuseet, og op af Grosse Petersgrube mod Petrikirche. Denne kirke blev, som de fleste andre kirker i Nordtysklands større byer, ødelagt af bomber under krigen, men er siden genopbygget. Petrikirche fungerer idag som udstillings- og koncerthal, men har også en udsigtsplatform 100m oppe i kirketårnet. Der er elevator stort set hele vejen, så der er ingen undskyldning for ikke at nyde dette eminente udsyn over Lübeck og omegn.

Herefter gik vi videre, op af Petrikirchehof, Schmiedestrasse og Kohlmarkt til den smukke Rådhus- og markedsplads. På pladsen ligger det utroligt smukke gamle rådhus med en facade i Renæssancestil. Her sad vi på Ratskeller zu Lübeck - dog ikke i kælderen, men under parasoler på pladsen, og fik smagt på Lübeck stolthed - marcipanen. I første omgang var der ikke tale om ren marcipan, men om en ganske fantastisk marcipanlagkage. Vi fik hver en lille kande kaffe og et stort stykke lagkage for €4.5 - hvilket bestemt ikke er dyrt.

Efter en halv times hvil gik vi ud på hovedgaden Breite Strasse, en gågade med mange fine butikker, heriblandt Marcipan-mekkaet Niederegger. Dette ventede vi dog med at besøge til dagen efter. Det første vi stødte på, på Breite Strasse var noget så sjældent som et vellydende hornorkester. Det gik under navnet Siberian Brass, og nærmere research afslørede da også, at der faktisk var tale om blæserdelen fra Novosibirsk-filharmonikerne, som synligvis var på studietur til Lübeck. De spillede Bach udelukkende på horn, og det lød faktisk slet ikke så skidt som man kunne frygte - følgeligt gav vi dem et par euro til at finansiere lidt af deres lange rejse.

Vi fortsatte nord af Breite Strasse, drejede til højre af Dr. Julius Leber Strasse og igen nord af Königstrasse. På Königstrasse ligger Sankt Katharinen-Kirche samt to smukke gamle borgerhuse, men vigtigst af alt Heiligen Geist Hospital, et af Tysklands ældste, som også huser landets ældste kalkmalerier. Hele bygningen blev brugt som plejehjem indtil 1970erne, hvorefter den mere moderne del blev yderligere renoveret, og stadig anvendes til plejehjem, mens den ældre del blev omdannet til museum, og i dag ligeledes huser en del af byens berømte julemarked hver år i December.

Videre op af Königstrasse og Grosse Burgstrasse gik det, til Burgtor, den nordlige byport. Denne er ikke fristået og heller ikke så imponerende som Holstentor, men er dog alligevel et besøg værd, bl.a. på grund af de nydelige huse den er bygget sammen med. Så ville vi gerne have været inde i det ærkeologiske museum i Burgkloster, lige ved siden af af Burgtor, men de havde desværret lige lukket dørene for idag. Istedet gik vi igen ad Breite Strasse, denne gang mod syd, og paserede nu bl.a. de gamle laugshuse, som alle vækkede minder om byens tid som en af Europas vigtigste handelsbyer.

Næsten tilbage ved Rådhuspladsen drejede vi mod højre af Mengstrasse for at besøge Buddenbrock Haus som af litterært interesserede kendes for Thomas Manns slægtsroman af samme navn. Huset er i de senere år blev gennemrestaureret og huser nu et museum for brødrene Thomas og Henrich Mann. Førstesalen huser ofte særudstillinger, da vi besøgte det var der således en udstilling om venskabet mellem Thomas Mann og Hermann Hesse, med udstilling af korrespondence, kronologier, dedikationer, bøger, billeder, m.v. Anden sal huser en mere Buddenbrock-orienteret udstilling med effekter fra 1800-tallets bedre Lübecker-borgerskab. Havde vi haft bedre tid (og have vi haft bogen i nærmere erindring) havde vi utvivlsomt fået meget mere ud af udstillingen, som var af mere litterær end af historisk karakter. Men nu kan vi da sige, at vi har været der.

Efter en lang dag, vandrede vi nu tilbage mod vores hotel, hvor vi gav vores fødder en halv times meget tiltrængt hvile. Herefter gik vi ned af den solbeskinnede An Der Obertrave, langs Trave-floden, i en søgen efter en fornuftigt restaurant. Vi fandt også en række restauranter, men da ingen af dem virkede nær så interessante som vores hotels egen Yachtzimmer restaurant, traskede vi tilbage igen, og satte os ved et bord umiddelbrat uden for hotelindgangen. Det viste sig at være et glimrende valg, da både mad, drikke og betjening var i absolut topklasse. Og hermed afsluttedes dag 1 af vores Tysklandstur anno 2006.

(fortsættes i Nordtyskland 2006: Lübeck, dag 2)