2007-10-30

Den 19. oktober i år fyldte jeg 30, og det blev umiddelbart fejret med en dejlig tur til og overnatning på Middelgrundsfortet, sammen med Louise - Sophia måtte blive på "fastlandet"

Kl. 16:00 afgik den lille båd, Fort 7, fra Isbjørnen på Langelinie. Vi delte den med en 15-16 personers gruppe, som vistnok skulle ud til et firmaarrangement, og hjem samme aften. Efter en overraskende gyngende 20-minutters overfart, kunne vi ca. 16:20 gå i land på fortet, som ifølge egen hjemmeside er "verdens største menneskeskabte Ø uden fast forbindelse til land".

Ved ankomsten blev vi modtaget af en sød ung pige som fortalte os kort om arrangementet, viste os hvor vi kunne indtage vores kaffe og kage, og gav os nøglen til vores værelse. Det viste sig, at vi var de eneste overnattende gæster denne aften. Vi fik værelse no. 1 på første sal, med udsigt over Middelgrundens lille havn - og København. Værelset i sig selv var ganske lækkert, og holdt i en forholdsvis gammeldags stil - rent bortset fra en diskret fladskærm på den ene væg. Toilettet vidnede, med sine tre(!) håndvaske, om områdets fortid som militærforlægning. Og hele gangen på første sal, hvortil værelserne støder ud, er da også en lang håndvask, kun afbrudt af en trappe i midten.

Ved 16:50-tiden gik vi ned i Officersstue no. 3, hvor der var dækket op, kun til os, med levende lys, kaffe, te og kage. Intimt, hyggeligt og stemningsfuldt, med en række fotografier fra fortets historie på væggene omkring os. Derefter gik vi en tur rundt om/på fortet, hvor vi i en halv times tid både nød den flotte udsigt til alle sider, og studerede mange af fortets små kroge. Turen gjorde os ganske gennemkolde, så vi gik derefter tilbage på værelset og slappede af i tre kvarters tid, før det var tid til middag.

Kl. 19 mødte vi igen vores tjener på kajen, hvor hun stod klar med en kir-baseret aperitif til os hver. Vi kunne så stå i 5-10 minutter og nyde den meget klare måne som skinnede smukt i vandet. Et flot syn. Vi bemærkede nu også, at vi ikke var de eneste spisende gæster på fortet – det var et par spisende selskaber i nogle af de andre lokaler, men ikke nær vores.

Vi indtog nu igen vores pladser i officersstuen, og kort efter kom tjeneren og tog imod vores bestilling af drikkevarer – selve 3-retters menuen afhang af køkkenchefen, og var en del af arrangementet, så den havde vi ingen indflydelse på. Vi blev præsenteret for deres pæne vinkort, og tjeneren anbefalede så et par stykker – jeg spurgte ikke videre ind til dem, da det var rimelig tydeligt at hun kun kendte og kunne anbefale få af dem. Vi endte med en dejlig Riesling fra Alsace – en vin som både Louise og jeg kan drikke, selvom hun ellers ikke er så meget til vin. Kort efter kom tjeneren tilbage og skænkede vin og vand, gik igen, og kom så igen tilbage nogle minutter senere for at ”præsentere vinen” – hun kunne fortælle os, at den var lavet af druen Riesling og kom fra området Alsace i Frankrig… Tak for det… Det havde vi ikke selv gættet… Men tak for indsatsen!

Forretten bestod af et par lækre kammuslinger til os hver. Jeg mindes, at der dertil var en fennikel-creme. Til hovedret fik vi noget usædvanligt lækkert, mørt og velsmagende andebryst med svampe og en art kartoffelcreme, og til dessert fik en dejlig dobbelt chokoladekage, hvortil vi bestilte henholdsvis en ikke nærmere specificeret Portvin og en Bailey. Da vi havde fået sidstnævnte drikkevarer serveret, spurgte jeg vores søde tjener hvad det var for en portvin, hvortil jeg blev kyndigt informeret om at ”Den er fra Portugal og hedder Ruby”. Således oplyst kunne jeg jo så glæde mig over at i hvert fald ikke forsøgte at prakke os på husets dyreste sager…

Vel mætte og tilfredse havde vi egentlig planlagt at returnere til vores værelse, da vi blev spurgt om vi egentlig ikke ville have en lille rundvisning i fortets gange – vi havde tidligere spurgt om man kunne se dem på et tidspunkt. Og jo, det ville vi da gerne. Så sent om aftenen blev vi trukket med rundt dybt inde i fortets mørke gange, forbi lager-, radio-, fitness- og billardrum, m.v. og til sidste fik vi at vide at vi bare kunne gå rundt og benytte faciliteterne som et passede os. Vi kiggede lidt på museumslokalerne, og spillede derefter billard en times tid, så vidt det nu var muligt med de voldsomt slidte køer. Museumslokalerne er i øvrigt forholdsvist interessante, om end små. Det ene indeholder både radio-, morse- og mineudstyr, mens det andet er mere fortællende med beskrivende artikler om søfæstningens historie.

Kl 23:15 kom vi så, let forsinkede, tilbage til vores værelse og en times tid efter sov vi sødt, næsten alene, på en ø midt ude i Øresund.

Vi vågnede igen ved 8-tiden lørdag morgen, og til det med ro indtil vi kl. 9:30 fik serveret en dejlig brunch på værelset. Æg, pølser, to slags juice, græsk yoghurt, croissanter, pandekager, med mere. Ganske lækkert. Ikke specielt sundt.

Kl. 10:45 tjekkede vi ud, og brugte den sidste lille time på øen til at gå endnu en runde, og udforske lidt mere end vi havde gjort fredag. Vi fandt bl.a. en anti-luftskytskanon og så nærmere på øens tilbageværende missil. Og så nød vi i øvrigt den fantastisk flotte udsigt, som på grund af lyset og solens placering var meget anderledes end den foregående dag.

Kl. 11:30 sejlede vores båd tilbage, og vi blev sendt af sted med kanonsalut da vi var på vej ud af havnen. Kl. 11:50 tog Sophia og Granmor så imod os på Langelinie, efter et hyggeligt lille døgn på Middelgrundsfortet. Det havde alt i alt været et hyggeligt, spændende og afslappende ophold på øen, som vi varmt kan anbefale.