2007-05-03

Fra fredag 27/4 til mandag 30/4, 2007 var Louise, Sophia og jeg i Skåneland med min kære moder, som den 29/4 fyldte 60 år. Vi havde lejet en ødegård nær Skånes Fagerhult, og var meget spændte på, hvad det var vi gik ind til ;-)

Men vi blev øjeblikkeligt taget med storm. Ved indkørslen til grunden, ca 6km fra Fagerhult, lige efter Trulsabygget, blev vi budt velkommen af vores vært, Per, som bor med sin kone Anette i et pragtfuldt hus ud mod hovedvejen. "Vores" hus lå 350m længere nede af grusvejen som går gennem deres grund. Og det var alle pengene værd. 2 dejlige soverum til "de voksne" og et med køjeseng til børnene. Vi benyttede selvsagt kun de to første - Sophia er ikke helt stor nok endnu (men hvor går det dog hurtigt, ak.....)! En stor stue med åbent køkken, og en skøn udsigt til den nærliggende Stora Sjön 100m mod nord! Og badeværelse med sauna. Altsammen i den skønneste træklædte natur.

Efter at have pakket ud og fået lidt let (sen) frokost (indkøbt i det charmerende Hyllinge Storcenter på vejen!), kørte vi ved 16-tiden ud og så på omgivelserne. Det vil sige - vi kørte først 14km til den kedelige lille flække Hishult; og fortsatte så til den væsentligt større, men ikke specielt meget mindre kedelige "hovedby" Markaryd. Turen fra huset over Hishult til Markaryd førte os iøvrigt ind i både Skåne, Halland og Kronoberg. Lensgrænsen mellem alle tre regioner ligger i nordenden af førnævnte Stora Sjö.

I Markaryd kiggede vi på sko, købte lidt ind i en Coop Konsum, og fik så en is på byens uinspirerende torv. Jeg beklager overfor eventuelle Markaryd-boer, men - hold k*ft hvor er den by kedelig!

Vi kørte tilbage til huset af motorvejen E4, og stoppede på vejen i Candy Airlines - et pensioneret fly ved motorvejsafkørslen til Skånes Fagerhult, hvor man kan købe tag-selv slik for 3.90 SKR/100g. Skægt nok.

Lørdag 28. april

Efter at have hygget os med morgenmaden, vendte vi snuderne østpå. Det vil sige, først mod syd til Örkeljunga, og så mod Øst i retning af Hässleholm. Umiddelbart før sidstnævnte drejede vi mod syd, og fandt det charmerende gamle "slot" Hofdal (forsvensket til Hovdala), som i 1612 stoppede svenskernes forfærdelige plyndringstogt i området. "Slottet" ligner ikke et traditionelt slot, men er snarere end befæstet storgård, men et 13 meter højt porttårn - et tårn der, som eneste bygning på slottet, overlevede det danske angreb i 1678, hvor området var besat af Sverige, som følge af Roskildefreden. Selve museet var lukket - det åbnede først for sæsonen to dage efter vort besøg - men det var alligevel en dejlig oplevelse at gå rundt på grunden og i slottets små gårde, nyde vejret og føle historiens vingesus.

Herefter kørte vi længere mod øst, til Christianstad (forsvensket til Kristianstad), grundlagt af Christian IV i 1614. Christianstad er en utrolig charmerende by, med en stor gågadekerne. Den er også områdets absolutte shopping-centrum, og byen var denne lørdag fyldt med mennesker. Vi fandt dog rimelig hurtigt en P-plads, og var ved 13-tiden ude og se på sagerne. I en lille gade, ned mod Riksteatern, fandt vi en lille café - ja, café er næsten en overdrivelse. Det mindede mere om en lille dagligstue med åbent køkken, hvor der var 3 borde, og plads til en 10-12 mennesker. Her fik vi os lidt let frokost og slappede af i en times tid. Det viste sig iøvrigt, at ejeren (eller, hende der stod bag disken, ihvertfald), samtidig spiller en af hovedrollerne i Aida på det nærliggende teater, og skulle afsted til forestilling et par timer senere. Sikke en energi....

Vi gik videre rundt i byen, og endte tilbage i Domus-centeret, hvor vi havde stillet billen. Her fik vi en kop kaffe og lidt bagværk i centerets meget svenske cafeteria, før vi handlede ind til resten af weekenden i den nærliggende Coop. Ved 16-tiden forlod vi igen Christianstad.

Vi kørte længere mod øst - nordøst, for at være eksakt - og fandt den lille by Bromølle. Her stødte vi på den kendte IFÖ-koncerns hovedsæde. Byen mindede os om Nordborg og Danfoss, for så vidt at alt i byen syntes at dreje sig om byens stolthed, IFÖ Sanitär. Men det var da meget skægt at se..

Vi kørte nu videre nord langs Ivøsøen (i hvilken, på en ø, biskop Anders Sunesen levede sine sidste dage som eneboer) og gennem Næsum, før vi igen kørte vestpå i retning af Fagerhult. Vi kom igennem spændende (?) byer som Knislinge og Hästveda, før vi stoppede kort i Vidsø (forsvensket til Vittsjö), for at se en mindesten for slaget i 1612. Helt grotesk blev stenen rejst i 1912, til minde om morderen Gustaf Adolf, som ved Vidsø faldt igennem isen, men blev reddet af en ung rytter. Det havde måske været mere passende, at mindes områdets mange frivillige, som modigt forsvarede sig mod, og besejrede den svenske plyndringshær. Dette må være en skoleeksempel på, hvad hjernevask og etnisk udrensning kan føre med sig. Tragisk.

Nuvel, vi kørte fra Vidsø, tværs gennem en række små bygder og på 7km grusvej, inden vi igen ramte E4 og den gamle landevej ml. Markaryd og Örkeljunga. Denne fulgte vi lidt mod syd, og nåede igen Skånes Fagerhult og vores hyggelige ødegård.

{fortsættes}