2006-10-26

Hermed, som lovet i går, min anmeldelse af Det Ny Teaters opsætning af The Producers

Endelig fik vi set den meget anmelderroste Mel Brooks musical, her godt 3 uger før den foreløbigt sidste forestilling løber af stablen. Da vi ankom til teatret kunne vi med tilfredshed konstatere, at vi fik fornøjelsen af at opleve alle hovedskuespillerne: Preben Kristensen (Max Bialystok), Mads Knarreborg (Leo Bloom), Ole Thestrup (Franz Liebkind), Steen Springborg (Roger de Bris/Hitler), Kristian Boland (Carmen Ghia) og Julie Steincke (Ulla).

Vi fandt vores pladser på 12. række, 3 rækker bag Johnny Reimar, som var med familien i teatret, og satte os til rette.

Den altid stabile og glimrende Preben Kristensen gjorde det fint hele forestillingen igennem, omend hans udtryksformer ikke ændrer sig voldsomt meget fra rolle til rolle. Således syntes jeg, at kunne genfinde elementer af såvel hans Leopold (Sommer i Tyrol) som Lumiere (Beauty and the Beast) i fremstillingen af Max Bialystok. Men det er nok bare mig.

Jeg havde med spænding set frem til at se, hvordan den tidligere sæbeoperaskuespiller Mads Knarreborg klarede springet til ægte skuespil. Hans første entre som den hysteriske og underkuede revisor, Leo Bloom, imponerede mig ikke, men efterfølgende tænkte jeg, at jeg nok i for høj grad sammenlignende hans præstation med den eminente Gene Wilder, som spillede rollen i den oprindelige film fra 1968 - og ingen kan spille hysterisk som Wilder. Senere hen i stykket gjorde Knarreborg mere rollen til sin egen, og det klarede han faktisk ganske fint.

Mange har rost Ole Thestrups fremstilling af den vanvittige Franz Liebkind, og underholdende var han da også - hvor meget der var godt skuespil, og hvor meget der var ren fjolleri og kostume, skal jeg dog lade være usagt. Personligt fandt jeg samspillet mellem Steen Springborg og Kristian Boland som henholdsvis avantgarde teaterinstruktør, og hans assistent (begge udpræget homoseksuelle), fabelagtigt morsomt og velspillet.

Rollen som Ulla eksisterer ikke på samme måde i den oprindelige film, men er omskrevet og udvidet specielt til musicaludgaven. Personligt syntes jeg ikke den giver noget særligt til historien, men Julie Steincke spillede og sang glimrende, og det var da underholdende nok.

Kulisserne (og kostumerne) var ovenud eminente, og det var rart endnu engang at få bekræftet, at Det Ny Teater ikke vil stå tilbage for nogen, og er i stand til at opføre selv de største Broadway-produktioner i hjertet af København.

Alt i alt var det en skøn og underholdende forestilling. Den byder ikke på skønsang og dramatik som f.eks. Phantom of the Opera eller Beauty and the Beast, men den er morsom, flot og velspillet, og man går derfra i godt humør.

Og tak til Louise for denne dejlige fødselsdagsgave :-)