2006-09-26

Vi kørte mod nord ud af Lübeck, og fik set lidt af byens havn og industriområder. Vi havde valgt at tage den nordlige landevej langs kysten, snarere end den nybyggede Rostock-Lübeck motorvej, og det viste sig at være et fint valg.

(Fortsat fra Lübeck, dag 2)

Vi var heldige med vejret alle dage på turen, så udsigten over de nordtyske marker og Dassower See var eminent. På vejen igennem Grevesmühlen så vi kulisserne til byens store Piraten Open Air Theater, hvilket umiddelbart virkede som en mere kommerciel og moderne udgave af Frederikssunds Vikingespil. Snart efter kom vi til endnu en gammel og meget rost Hansestad, Wismar.

Vi kørte ind mod bymidten ad Schweriner Strasse, og fandt hurtigt et parkeringshus lidt uden for centrum, på Papenstrasse, nabo til to kirker og et palads. Paladset hedder Fürstenhof og blev bygget i italiensk renæssancestil i 1500-tallet som sommerresidens for Mecklenburgs hertug. Idag fungerer det som retsbygning, men alene facaden er et besøg værd. På vejen overfor paladset, Bliedenstrasse, ligger den nydelige lille Fürstenhof Café, og her indtog vi en let frokost. Vi sad ved nogle små borde ud mod den lille vej, men kunne også have valgt at sidde i Caféens have, som virkelig ER en have. Dagen var dog alt for varm og solrig til at sidde i den hyggelige, men ikke specielt skyggefulde, have.

Herefter - klokken var vel ca. 15 - gik vi over til Sankt Georgen Kirche - også over for Fürstenhof, blot 50m længere nede af vejen. Besøget i denne, også krigsødelagte, kirke fra 1200-tallet var lidt af en oplevelse, da det faktisk er en kirke under genopbygning. Da vi var der, var det således kun de ydre dele af den gamle kirke som var færdiggjort, mens byggeriet var i fuld gang indvendigt. Der er åbent for besøgende, og en lille udstilling om restaureringsarbejdet.

Så gik turen igen forbi Fürstenhof over til dens anden nabokirke, Marienkirche, hvor det dog kun er tårnet der står tilbage i restaureret stand (den korrekte betegnelse er således Sankt Marienturm). Stedet hvor resten af kirkebygningen stod indtil krigen, er idag parkeringsplads. Kirketårnet huser i dag (da vi var der, i det mindste) en af mange udstillinger i det nordligste Tyskland om den såkaldte Backsteingotik, Murstensgotik. Udenfor tårnet er der ligeledes en lille udstilling med værksted som viser hvordan disse kirker blev bygget, og der er tilmed en autentisk trædemølle som blev brugt til at transportere de store sten op til toppen af bygningen.

Vi fortsatte ad Sargmacherstrasse til Rådhus- og markedspladsen som huser mange flotte og historiske bygninger, men som desværre ødelægges noget af de forholdsvis ucharmerende og ligegyldige markedstelte og pølsevogne som optager pladsen - ihvertfald om lørdagen. Rådhuset er en nydelig bygning fra 1819, men det kendteste hus på pladsen er nok Alte Schwede som blev bygget af en rig borger i 1400-tallet. Det huser i dag en restaurant og hotel. På pladsens sydøstlige hjørne ligger Wasserkunst, den kunsterisk udførte top af byens centrale brønd, bygget i 1602. Vi fik lidt sødt og lidt læskende på Alte Schwede før vi gik videre.

Ad de stille gader Altböterstrasse og ABC-Strasse gik turen nu ned til en af byens gamle kanaler og Sankt Nicolai Kirche ved Frische Grube. Sankt Nicolai er den eneste af byens store kirker som er fuldstændigt genopbygget efter krigen. Den er nydelig, omend ikke overvældende. Af særlig interesse for mig, var et forholdsvis stort brugtbogsudsalg, hvor det er op til folks egen samvittighed at lægge penge for bøgerne - donationerne går vist direkte til en lokal nonneorden. Der er ligeledes mulighed for at komme op i et af kirketårnene og nyde udsigten. Vi kunne nu have fortsat lidt længere mod nord til havnen, men var godt trætte og gik istedet ad Bohrstrasse og Krämerstrasse tilbage til bilen. Klokken var nu omkring 18.

Vi forlod Wismar af Schweriner Strasse, og fulgte herefter hovedvej B106 30km syd til Mecklenburg-Vorpommerns hovedstad Schwerin. B106 gav os vort første indtryk af de utroligt mange alléer i området. Historien vil vide, at mange af træerne er plantet at lokale fiskere som havde brug for skygge til at transportere deres fisk over længere afstande. Det er en ren fornøjelse at køre under disse smukke træer, især på en meget varm sommerdag.